Uge 8 – Skitur med Skiklubben Hareskov til Zell am See, Østrig

Posted by: Lene Svanebjerg
Category: Alpin, For Skiklubberne, Nyheder

– Vi står også på ski i Kaprun, Saalbach mv.

Åbner for tilmelding, også for medlemmer af andre skiklubber under DSkiF –

Zell am See, Kitzsteinhorn, Saalbach-Hinterglemm-Leogang, Fiberbrunn og Maria Alm

Målgruppe: Primært for Familier med teenagere og deres mindre søskende fra 6-8 år. Klubturen er åben for andre skiklubber under Danmarks Skiforbund, herunder instruktører fra disse klubber, som gerne vil undervise
Skitræning: Skiniveau for børn fra letøvet til øvet samt teenager og voksne fra letøvet til ekspert.Træningen foregår i forskellige skiområder, hvor vi benytter egen bus.
Rejseperiode: Fredag den 14/2 til lørdag den 22/2
Transport/Ophold: Lavpris klubtur med bus og hotel med halvpension.

Skiområdet og by:
Zell am See’s popularitet bunder i den fantastisk smukke beliggenhed ved den maleriske sø, den hyggelige og internationale atmosfære og godt og klassisk skiløb. Men det er også kontrasten mellem det trygge og det vilde, der virker dragende. Zell am See ligger som porten til Østrigs højeste og vildeste bjerge. Når man kører til Zell kommer man gennem lavtliggende dale med lavere, runde bjerge. Men lige bag byen ligger Østrigs højeste bjerg Gross Glockner (3800m).

Kontrasten ses også i skiterrænnet hvor Schmittenhöhe og Maiskogel er på træklædte bjerge i hyggelige omgivelser, mens skiløbet på Kitzsteinhorn er i højalpine omgivelser uden træer, med rå klipper og gletsjer. Selve byen er idyllisk, med gamle huse og masser af butikker.

Skiløb i verdensklasse
Skisportstedet Zell am See er kendt for god snesikkerhed, da der i området ligger en af Saltzburgerlands få gletsjere, den majestætiske Kitzsteinhorn, hvis top rager 3203 m op i luften. Herfra kan man køre helt i bund på lækre røde og blå pister eller tage et smut omkring en af de mere frygtindgydende sorte.

Liftkortet giver mulighed for at køre på de 138 km pister i Zell am See-området, hvor den længste nedfart er på omkring 7 km. Der er 57 lifter. Vi har dog Alpin Card, som også gælder til Kitzsteinhorn, Saalbach-Hinterglemm-Leogang, Fiberbrunn og Maria Alm, hvilket tilsammen giver adgang til 121 lifte og 408 km piste. Derfor er denne rejse også baseret på vores egen bus, så vi kan vælge den dal med bedst vejr og skifører, og vi planlægger med at benytte flere af områderne.

Læs mere og book skituren her