Super spændende afgørelse i Langrends DM 2022 hos kvinderne, Kort distance fællesstart

Posted by: Kenneth Bøggild
Category: Langrend, Nyheder

Langrends DM fortsætter, nu på ny destination!

Efter to herlige dage på Skistadionet i Nässjö skulle dagens konkurrencer afvikles på Skistadionet i Eksjö.

Løberne og konkurrence komiteen blev igen mødt af en herlig gruppe frivillige fra den lokale skiklub, Skidstugan Eksjö, som fra tidlig morgen havde bygget stadion, trukket friske spor og i det hele taget gjort det fuldt ”plug and play”. Fantastisk at møde som stor hjælpsomhed i klubberne.

På DM tredje dag var flere aktive løbere fra de danske skiklubber dukket op, til dages konkurrence i den korte distance, klassisk stil med fællesstart.

Først var det de yngste løbere som blev sendt afsted på den 1,1 km lange rundstrækning. Da de yngste løbere var kommet i mål, blev alle løbere fra klasserne over 11år samlet i et stort samlet startfelt. Så på tværs af alder og køn var det en imponerede stor startgruppe som stod klar til at konkurrere om Danmarksmesterskabet i den korte distance.

Hos kvinderne var det en intens og tær kamp om podieplaceringerne mellem de fire første løbere, som alle kom ind efter første runde indenfor bare 55sekunder. Navnlig kampen mellem Agnete Blicher, NSP og Emilie Heinig Hansen, Københavns Skiklub om guld og sølv var intens, og medaljerne skiftede mellem de to piger løbet igennem. På sidste omgang satte Emilie Heining Hansen et tempo som ingen kunne følge, og hun kom i mål som fortjent vinder. På de efterfølgende pladser fulgte Agnete Blicher med sølv og Nivi Geisler på bronzepladsen.

Hos herrerne var der set frem til en tær konkurrence. Det skulle dog hurtig vises sig at kun Jens Hulgaard, Københavns Skiklub kunne følge den stærkt kørende Martin Møller, NSP. De to kom også først ind på stadionet med et god tidsmarken ned til de øvrige løbere.

Løbet igennem lå Martin og Jens tæt, men på sidste om gang fandt Martin Møller et ekstra gear og trak fra Jens. Martin Møller vinder og derved guld med Jens Hulgaard på sølvpladsen, og Rasmus Frøslev Jensen, Københavns Skiklub på bronze pladsen.

Straks efter de intense konkurrencer var der præmie overrækkelse. Efter præmieoverrækkelsen træk deltagerne over i det hyggelige klubhuset, hvor den lokale skiklub stod klar med lidt varm mad, kaffe og kage.

Langrends DM afsluttes lørdag den 5. februar med kort distance, individuel start.

Resultater DIF-DM kan findes her:

Resultater DM kan findes her:

Billeder fra dagens konkurrencer kan ses her: