Skipark Vesterhavet

Er et unikt samarbejde mellem Varde kommune, Blåvandshuk Idrætscenter og Danmarks Skiforbund.
Baggrunden for projektet er, at Varde kommune blev årets cykelkommune i 2014. Det fik kloge hoveder i kommunen til at tænke over, hvad man ellers kunne bruge de unikke cykelfaciliteter til. Her kom rulleski på banen.
I marts 2015 kontaktede Varde kommune Danmarks Skiforbund for at hente sparring og inspiration.
Herefter er det gået slag i slag. Godt samarbejde, unikke netværk og en fælles passion, har resulteret i at Skipark Vesterhavet slog dørende op, den 12. september 2015.

Skiparken består af tre rulleskisløjfer på tilsammen 62 km (man kan kombinere dem til en rute på 59 km) på cykelstier og let trafikerede veje. Fælles for alle tre sløjfer er, at man bliver ført rundt i den unikke natur på Blåvandshuk og at de har deres start og slut, ved Blåvandshuk Idrætscenter i Oksbøl. I ruteforløbet er der  indtænkt let tilgængelighed, således at de tre store sommerhus og ferieområder, Blåvand, Vejers og Børsmose ligger i umiddelbar nærhed af ruten. En tur behøver altså ikke at starte og slutte i Oksbøl.

Se mere om projektet her under og i menuen til højre.

Del