Sikkerhed

På ski og snowboard

De ti færdselsregler på ski og snowboard

Ansvarlig adfærd – det internationale skiforbund Fédération Internationale de Ski (FIS), har lavet ti regler for hvordan man færdes på pister. Reglerne beskriver den ideelle og ansvarlige adfærd på pisten for skiløbere og snowboardere. Reglernes formål er at undgå uheld på pisten. FIS-reglerne gælder for alle skiløbere og snowboardere.

En skiløber og snowboarder risikerer erstatningsansvar og kriminelt strafansvar, hvis han skader andre ved at bryde reglerne.

FIS’s færdselsregler på ski og snowboard:

1. Hensyn til andre En skiløber skal respektere andre løbere og ikke udsætte dem for fare. 
2. Kontrol af fart og adfærd En skiløber eller snowboarder skal altid være i kontrol. Fart og adfærd skal tilpasses færdighedsniveau, terræn, vejrlig, sigtbarhed og tæthed af trafik på pisten.
3. Valg af spor En bagfra kommende skiløber eller snowboarder skal vælge sit spor, så han ikke er til fare for de forankørende.
4. Overhaling En skiløber eller snowboarder kan overhale ovenom, nedenom, til højre og til venstre forudsat, at den langsomme får plads til alle sving og bevægelser, kontrollerede som ukontrollerede.
5. Start Inden løbet startes, genoptages efter standsning eller klatring op ad pisten, skal en skiløber eller snowboarder orientere sig opad og nedad for ikke at bringe sig selv eller andre i fare.
6. Standsning på pisten En skiløber eller snowboarder må aldrig standse på pistens snævre eller uoverskuelige partier med mindre det er strengt nødvendigt. Ved fald på snævre og uoverskuelige partier skal løberen fjerne sig fra området hurtigst muligt.
7. Til fods på pisten Hvis det er nødvendigt for en skiløber eller snowboarder at gå eller klatre opad eller nedad på pisten, skal dette foregå i pistens kant.
8. Skiltning En skiløber eller snowboarder skal respektere skiltningen i terrænet, påbud og advarsler.
9. Hjælp ved ulykker Enhver skiløber eller snowboarder er forpligtiget til at yde hjælp ved ulykker.
10. Identifikation  Enhver løber har pligt til at identificere sig i forbindelse med uheld, hvis det kræves – enten som impliceret eller som vidne. Ved uheld skal enhver skiløber eller snowboarder og ethvert vidne udveksle navne og adresser også selvom de ikke er involverede i uheldet.  En løber har pligt til at yde hjælp, hvis det er nødvendigt ved uheld på pisten – uanset om han er involveret i uheldet eller ej. 

Download plakaten her:

DSkiF ansvarlig adfærd A2 (pdf)

Sporten er langt mindre belastet af skader end andre populære sportsgrene og fritidsaktiviteter.

Tekst af læge Steen Frandsen/DSkiF:

Antallet af snesportskader er faldet med omkring 50 % siden skiløbet boomede i 1970érne og er nu nede på omkring 2 skader pr. 1000 skidage for alpine skiløbere og 3-4 skader pr. 1000 skidage for snowboardere.
Der går således omkring 350 skidage – eller 50 år á 1 uges snesportsferie – mellem skader, som kræver lægelig vurdering; de fleste er hurtigt overvundet uden mén.
(Når skader opgøres og sammenlignes, er det kun de skader, der kommer til lægelig vurdering eller ses på skadestue, som tæller – mindre skader regnes for ”knubs”).
Det er selvfølgelig meget forskelligt, hvordan disse tal vurderes. Men sammenligner vi snesport med andre sportsgrene og oplevelses-idrætter (adventuresport), hører snesport til de mindst farlige. En undersøgelse fra New Zealand har vist, at ridning, kørsel på mountainbike og surfing var langt mere risikabelt end snesport. Hyppigheden af skader på ryttere og mountainbikere var henholdsvis 36 og 19 gange større end skader på skiløbere. Skiløb var uden dødsfald, mens rytterne tegnede sig for 3 og mountainbikerne for 6 døde (samme antal som bjergbestigning). På listen over antal anmeldte skader lå skiløb nr. 19 ud af 24 valgte adventure-aktiviteter.
Eller tag fodbold: 1 skade (som kræver lægelig eller fysioterapeutisk vurdering) pr. 2 fodboldkampe er vel ikke en urimelig antagelse. Det svarer til 22 skader pr. 1000 fodbolddage. Det er 8 gange så mange skader, som ved snesport.
Dødsfald er sjældne. I sæsonen 2006/07 blev 22 personer slået ihjel på skipister i USA. Kollisioner var årsag i 90 % af tilfældene, træer var i 60 % det fatale objekt. I 10 % var det en anden person. Ofrene skal fordeles på 55,1 millioner ski/snowboard-dage svarende til en risiko på 1 dødsfald for hver 2,5 millioner skidage.
Snesport rummer en spændende risikokultur, men for over 90 % af skiløbere og snowboardere kan snesport næppe betegnes som farlig. Sporten er langt mindre belastet af skader end andre populære sportsgrene og fritidsaktiviteter.
Skader i de enkelte discipliner
Alpint skiløb
2 skader pr. 1000 skidage. Knæskaderne udgør 30-35 %. De alvorlige ledbåndsskader i knæet med overrivning af forreste korsbånd er i modsætning til alle andre skader øget i antal og tegner sig alene for 15-20 % og udgør det største medicinske problem i alpin skisport. Hovedskader udgør 2 %, viser stigende tendens. Omkring
10 % er skulderskader.
Snowboard
3- 4 skader pr. 1000 skidage. Håndledsskader udgør 25 %, deraf 70 % knoglebrud, hvor en brudlinie gennem ledfladen ofte komplicerer læsionen. 14 % hovedskader. Skulderskader 13 %. Rygskader 5 %. Snowbordanklen er et lille brud i fodleddet, relativt sjældent, men bør kendes, da den ubehandlet kan give varigt mén.
Skiboards/ snowblade/ supershorties         
er ski på under 1 m. Har indtil for nylig været monteret med ”ikke-sikkerheds-bindinger” og medført 3-4 gange flere skader end hos ”almindelig skiløbere”, mange brud på skinneben, mange knæskader, men ingen korsbåndslæsioner i knæet. Flere skifabrikker er begyndt at montere sikkerhedsbindinger på skiboards, hvilket vil ændre skadesmønstret positivt.
Telemark og langrend
Statistisk er disse discipliner svære at håndtere, fordi udøverne i modsætning til alpinister er spredt ud over et stort geografisk område. Antallet af skader anslås til omkring ¼ af de alpine.
Snowpark/ funpark/ terrænpark

Her gælder det om at flyve højt og at performe tricks; Studier fra Frankrig, USA og Canada bekræfter ikke uventet, at uheld i parker er hyppigere og medfører alvorligere skader end ”normalt”. Det går ud over hoved, nakke og rygsøjle. Snowboardere får korsbåndslæsioner i knæet, hvad de ikke gør uden for parken, og flere ender på et sygehus. En video fra USA afslører ”inverted landing” som særlig farlig.