Oscar, 6 år, beretter lidt fra Scandlines – Steep & Deep Cup i fredags (2. marts) på Vallåsen:
Vi ankom til Vallåsen i go’ tid inden konkurrencen, så vi kunne sagtens nå et par ture på bakken, inden vi allesammen skulle mødes på toppen. Alle os der skulle være med i konkurrencen fik udleveret en super sej vest med nummer på, ligesom i fjernsynet, hvert med sit helt eget nummer.
Allerførst skulle vi besigtige banen, så vi lærte den lidt at kende. Bagefter, på toppen igen, fik vi hjælp til at stå i den rigtige startrækkefølge, og så var det ellers bare at vente på at det blev ens tur. Det var lidt koldt, men vi snakkede – også selvom vi ikke kendte hinanden, lavede fis og lidt hoppen rundt, og så var det sjovt at se de andre køre starten af banen. Jeg havde aftalt med min far at han skulle køre lige foran mig. Han kørte lidt langsomt, men også lidt for hurtigt på den sidste del, hvor sneen var ligesom Pinocchio kugler. Lige før mål kørte han ud til siden, så jeg selv kunne køre alene over målstregen. Det var rigtig sjovt, og jeg var stolt over at have klaret banen.
Heldigvis skulle vi køre banen én gang mere. Anden gang gik det også rigtig godt, selvom jeg var lige ved at køre ud af banen til sidst, men jeg klarede den lige.
Bagefter havde jeg aftalt med min far at vi skulle have en pandekage i cafeteriet, inden vi igen skulle mødes alle sammen, denne gang i omklædningsteltet hvor der var præmieoverrækkelser.
Først var der sponsorgaver, og tænk, jeg blev spurgt om jeg vil være med til at trække numre. Først var det T-shirts og strømper, og folk blev meget glade for gaverne, men da det blev tid til et gavekort til skiservice hos Steep & Deep trak jeg mit eget nummer, og det var altså ikke med vilje, men gavekortet blev jeg meget glad for.
Så blev det tid til medaljerne. Jeg var ret spændt, fordi min storesøster, Olivia, plejer altid at vinde, og hendes værelse er proppet med alle mulige præmier og medaljer, men jeg har aldrig rigtig vundet noget… Men pludselig blev mit navn råbt op: “På andenpladsen for drenge U8 har vi Oscar.” Jeg blev meget glad og stolt, og kunne næsten ikke være i min krop. Yes, jeg fik sølv! Jeg ville selvfølgelig helst have vundet, men som jeg sagde til min far: “Det er da meget bedre end ingenting”.
