Om Telemark

I de senest år har telemark bredt sig til den almene skiløber, som finder sporten et godt og udfordrende alternativ til alpinskiene.

Har man lyst til at dyrke telemark kan Danmarks Skiforbunds medlemmer at udøve det på mange niveauer. Vi har 3 årlige breddeture (Sölden, Trysil og DM), hvor vi tilbyder undervisning for alle fra nybegynder til elite. Derudover tilbyder udvalget 1-2 gange årligt en tur til enten Norge eller Østrig, hvor man kan blive uddannet telemarkinstruktør. Satser man på at komme helt i toppen har Danmark selvfølgelig også et landshold, som deltager i Norges Cuppen og VM samt World Cup løbene i hele Europa og USA.

Er du mere til dyb sne, natur og adventure tilbyder flere af forbundets klubber offpisteture, skibestigning samt hytte-til-hytte ture i de norske fjelde og alperne.

Vil du vide mere om telemark kan du på følgende link læse om:

– Telemarkens historie, kultur og teknikker.
– Skibestigningstur til Kebnekaise med overnatning i hjemmebygget snehule.

Har dette vagt din interesse og er du ikke allerede medlem af en af forbundets klubber kan du på “skiklubber” finde de klubber som kan tilbyde en telemarkafdeling.

Med venlig hilsen

TELEMARK TEAMET
telemark@skiforbund.dk

Del