Klubbesøg; Silkeborg Skiklub vil mere

En af landets hæderkronede gamle skiklubber, som med mange års aktiv klubliv, har været den naturlige base for ski aktiviteter i lokal området, har nu sat fart på styrkelsen af klubbens aktiviteter.

Silkeborg skiklub, som med knap 200 medlemmer, er fortrinsvis en aktiv alpin skiklub.

Højdepunktet, som for de fleste mellemstore skiklubber, er årets familie tur i uge 7. Turen sælges så hurtigt som serveren kan følge med, og normalt er alle pladser revet væk indenfor få timer.

Silkeborg_1
Silkeborgs Skiklubs meget aktive bestyrelse. Udenfor billedet (hænderne:-)) er bestyrelsesmedlem Simon Probst (beklager Simon)

På klubturen er der fuld aktivitet med fokus på læring og dygtiggørelse, men også via mange fællesaktiviteter efter skiløbet. Klubben oplever stor opbakning fra instruktørerne i klubben og står ofte i den situation at der er flere instruktører som vil med på klubturen, end der er pladser.

Klubben har lokalt et glimrende samarbejde med den lokale Golf Klub, Silkeborg Golfklub, om at trække langrendsspor rundt på golfbanen når sneen falder i området. Det er lidt et win/win samarbejde da skiklubben får hjælp til at trække sporerne, mens golfklubben sikre at skiløberne ikke ødelægger de sårbare greens, ved at guide skiløberne rundt på golf banen.

Nye aktiviteter på vej
Klubben er nu klar til at styrke tilbuddene til klubbens medlemmer, og med udgangspunkt i den fantastiske natur i og omkring Silkeborg, vil klubben nu etablere Ski365 via satsning på rulleski.

Opstarten af aktiviteten starter med at der skal uddannes et antal Rulleski instruktører i klubben i foråret 2018. Herefter vil selve klub aktiviteterne for medlemmerne og nye medlemmer, starte op i fra efteråret 2018 hvor klubben gøre brug af Danmarks Skiforbunds tilbud om lån af klassiske og fristil rulle ski.

Udover en spændende dialog omkring aktiviteter i og omkring klubben, samt samarbejde med Danmarks Skiforbund kom klubben med værdifulde input til Skiforbundet og klubbernes fælles strategiudvikling over de næste fire år. Specielt input til de kommende sportslige- & kluborganisatoriske værktøjskasser havde klubben nogle glimrende forslag til hvad disse skal indeholde.

Del