4 in København
Meld dig ind i en skiklub og bliv bedre til at stå på ski og snowboard

Villa Lukashansel

Skiklubbernes eget hotel i Zell am See/Bruck!

Familien Mayr i Bruck am Grossglocknerstrasse har stillet Villa Lukashansl til rådighed, eksklusivt for Danmarks Skiforbund. Villaen ligger blot 10 min. buskørsel fra Zell am See skiområde med 130 piste kilometer og har snegaranti på Kaprun Gletscheren.

Lækkert skiområdet med masser af udfordringer. Liftanlæggene udbygges og moderniseres løbende, ligesom området er 100% dækket af kunstsneanlæg.

Sikkerheden for skiløb i området er også skabt, da man har gletscheren Kitzsteinhorn (Kaprun), hvor der kan løbes på ski året rundt. Derudover ligger mere end 70% af skiområdet i over 1400 meters højde.

Der kan bookes ophold af 7, 4 og 3 dages varighed, idet ophold i villaen kun sælges med halvpension. Morgenmaden indtages i Villaen, mens aftensmad indtages på Hotel Lukashansl, som ligger 100 meter fra Villaen.

Bookinger:
1. bookingperiode.
Booking type 1: Villaen bookes som hele uger og hele villaen (min. booking 36 personer).
2. bookingperiode:
Booking type 2: Villaen kan bookes, med restsenge (minimum booking 24 personer). Ophold af 7, 4 og 3 dages varighed kan bookes. DSkiF forpligter sig til at forsøge at sælge de ”tomme” dage og overskydende senge til andre skiklubber eller disciplinteams
3. Bookingperiode:
Booking type 3: Individuelle bookinger, hvor det må påregnes at der bor andre i Villaen
1. booking periode: 01. maj – 15. maj
2. booking periode: 16. maj – 01. juni
3. booking periode: 02. juni – 15. juni

Udenfor de anviste booking perioder, kan booking ske til forbundet som forespørgsel.

Børnerabatter:
For børn overnattende i værelse med 2 fuldbetalende gæster:
0-5 år: 100% rabat,
6-10 år: 50% rabat
11-14 år 30% rabat

Se priser og læs mere her: DSkiF Villa Lukashansel folder pdf

For booking og evt. spørgsmål kontakt Kenneth Bøggild kb@skiforbund.dk