For udvikling af dansk skisport
flere, bedre, gladere
LANGREND
Danmarks Skiforbunds formål er at udvikle skisporten i Danmark, sammen med skiklubberne og andre samarbejdspartnere.
Hvorfor en game plan?
Vi har en overordnet vision, som viser hvor vi gerne vil hen, men vi har brug for en guide til, hvordan vi i fællesskab kommer derhen – en game plan.
Udover løberens udviklingsmodel indeholder game plan følgende tre hovedemner:
1. Vision og sammenhæng med strategiarbejde - Klik her
2. Grundlæggende politiske holdninger og værdier - Klik her
3. Overordnede målsætninger - Klik her
Vision
Vores overordnede vision, som ligger til grund for alt hvad vi gør, er:
Med sportslig fokus vil vi fremme idrætsaktiviteter og talentarbejde året rundt – for bredden og eliten på tværs af klubber og discipliner
Visionen, som er vedtaget af repræsentantskabet og godkendt af DIF, indeholder valg og fravalg.
De vigtigste valg er at den indikerer et sportsligt fokus. Det betyder samtidig en bevægelse væk fra ”turistskiløb”.
Hvordan fortolker vi sportsligt fokus?
Det betyder ikke kun et nummer på maven, men det betyder at man skal tage et aktivt valg om at dygtiggøre sig som skiløber. Dvs. at man dyrker skiløb som en sport, hvor man vælger at modtage undervisning eller træning, for at blive dygtigere på ski. Udgangspunktet i dette dokument er derfor at vi udvikler skisporten gennem aktiviteter, der understøtter sportsligt skiløb og fastholder skiglæde.
Man kunne sammenfatte det som: flere, bedre, gladere. Vi vil have flere til at dyrke sportsligt skiløb, blive bedre og samtidig styrke skiglæden.
Struktur
De 5 strategispor
Der er aftalt 5 strategispor med DIF, som ligger i forlængelse af visionen og som vi arbejder ud fra i samarbejdet med DIF
Vedlagte dokument ændrer ikke strategisporene, men sætter grundlæggende retningslinjer for, hvordan vi arbejder i sporene. Alle spor er relevante for det følgende.
Rollefordeling
Frivilligheden er grundlæggende for os. Det er de mange frivillige, som udvikler sporten i fællesskab. Når mange mennesker arbejder sammen om et fælles mål, er det rart med en klar beskrivelse af rollefordelingen, så misforståelser undgås. Denne Game Plan vil skitsere en klar rollefordeling mellem Danmarks Skiforbund (bestyrelse, ansatte) , skiklubberne, Den Danske Skiskole, DIF, FIS og andre samarbejdspartnere, som måtte være relevante. Det er en af vores allervigtigste opgaver at skabe de bedste betingelser for frivilligheden. Her kan man også tale om flere, bedre og gladere frivillige.
Overordnet rollefordeling
Grundlæggende politiske holdninger og værdier
Vores to moderorganisationer, FIS og DIF har en række principper, som vi selvfølgelig lever op til. Ud over dem, så har vi selv en række overbevisninger, som er vigtige for måden, vi arbejder på:
Skisport er en lille sport i Danmark og vi vil udvikle den og få flere mennesker til at dyrke det som en sport og gå til ski. Derfor tror vi på at vi skal være inkluderende i stedet for ekskluderende. Vi skal i fællesskab udtænke måder at møde den enkelte skiløber på vedkommendes niveau og finde den rigtige måde at udvikle løberens sportslige skiløb. Der skal være plads til alle, både dem, der bare gerne vil være med og dem, der gerne vil vinde. Det betyder at vi åbner op i stedet for at begrænse, så meget som overhovedet muligt inden for den økonomi, der er tilgængelig.
Vi vil gerne lære danskerne at gå til ski. Det betyder at vi ofte samarbejder med andre sportsgrene, hvor det ikke er muligt at dyrke decideret skirelateret træning. Det er også i tråd med princippet om at være inkluderende. Hvis man går til ski og ski er ens primære sport, så har man god gavn af at dyrke andre sportsgrene, for at understøtte den fysiske form. Det omvendte er også tilfældet, at ski kan være en god ”sport nummer to”, som understøtter den aktives idræt nummer 1. I Skiforbundet inkluderer vi alle.
Vi tror på at holdet går forud for individet. Undersøgelser viser at holdånd skaber succes, også i individuelle sportsgrene. Derfor træner vi som hold og sætter en ære i at dyrke holdånden på alle niveauer. Ligeledes vælger mange skiløbere at melde sig ind i klubber netop på grund af fællesskabet – også her er fællesskabet over den enkelte.
Den kritiske masse er relativt lille, og derfor kan vi kun udvikle sporten, hvis vi gør det i fællesskab og søger efter synergier mellem de forskellige discipliner. Det er vigtigt at vi arbejder tæt sammen om at tiltrække nye skiløbere. Derfor skal vi alle sammen er opmærksomme på at gøre en indsats, for at sætte et godt eksempel for nye potentielle skiløbere. Det gælder specielt for vores eliteløbere, som har mulighed for at tiltrække nye løbere, ved at være fællesskabsorienterede og være med til at synliggøre sporten. Vi tror på at eliten og bredden er tæt forbundet og driver hinanden. Bredden føder til eliten og eliten inspirerer bredden. Derfor gør vi meget ud af at inspirere til tætte bånd, især på klubniveau.
Undersøgelser viser også at sport skal leges ind, når man er barn både for at man bliver i sin sport, når man bliver ældre, men også fordi ting, der er leget ind giver bedre mestring som ældre.
Derfor er det et vigtigt mantra for os at vi skal skabe skiglæde. Det afspejles bl.a. i FUNdament i (i udviklingsmodellen, hvor fundament er et vigtigt trin) modellen. Man må ikke ødelægge skiglæden med for hård træning hos børn, men skal fokusere på glæden og udvikle træningen som en udløber af glæden, det virker bevisligt bedre end det omvendte.
Vi tror på et tæt samarbejde mellem de forskellige enheder i vores sport. Vi kan kun udvikle sporten, hvis vi gør det i fællesskab. Derfor er vores tre værdier centrale for os: åbenhed, dialog og tættere på hinanden. De er de værdier, vi arbejder efter i alt, hvad vi gør.
Det er bl.a. derfor at vi i så høj grad som muligt outsourcer talentudviklingen til kraftcentre. Vi tror på at vi opnår bedre resultater ved at flytte aktiviteterne ud i klubberne tættere på udøverne og at klubberne i samarbejde kan blive enige om en bedre plan for løberne, end vi kan inde på vores kontor. Det kræver tæt samarbejde mellem klubberne, men vi tror på at vi i fællesskab kan lykkes.
For at vi alle kan leve op til de tre værdier åbenhed, dialog og tættere på hinanden, vil vi i det følgende skabe klarhed over de områder, hvor vi kan forbedre samarbejdet. Da vores verden er dynamisk, er dette et dynamisk dokument som udvikler sig løbende, i takt med at der opstår behov for nye afklaringer.
Overordnede målsætninger i strategiaftalen 2021
Målsætningerne er grundlæggende for game plan og afspejler det, som DSkiF vil sikre som et grundlag for udviklingen af skisporten i Danmark:
Konkrete målsætninger som skal nås i 2021 (revideres i 2023) er delt op i 9. kategorier, med udgangspunkt i løberen.
- Udøver
- Anlæg
- Arrangementer og aktiviteter
- Træneren
- Oplæring og uddannelse
- Kommunikationsarbejde
- Økonomiske rammer
- Internationalt arbejde
- Samarbejde
Overordnede målsætninger 2021
Konkrete målsætninger (fra strategiaftalen med DIF) som skal nås i 2023 er delt op i flg. kategorier, med udgangspunkt i løberen.
1. Udøver
Udøveren er central i modellen, som er den samme model, der bruges til ATK (aldersrelateret træningskoncept.
Målsætninger i perioden er:
- ATK skal være fuldt implementeret
- SKi365 skal være en del af hverdagen i hovedparten af de danske aktive skiklubber, tilbuddenne skal målrettes klubbernes ressourcer og medlemsstruktur
- DSkiFs medlemstal skal forøges gennem øget rekruttering, fastholdelse i klubberne og øget kvalitet i klubtilbud
2. Anlæg
Anlæg er et vigtigt grundlag for aktiviteter i klubberne.
Målsætninger i perioden:
- Der skal være anlæg med mulighed for helårsaktiviteter i alle regioner i Danmark udviklingsarbejdet skal laves i samarbejde med kommunerne – og evt. fonde
- Alle discipliner skal have samarbejdsaftaler med destinationer
- DSkiF skal kunne rådgive kvalificeret om anlæg og mulighed for at søge finansiering til disse
3. Arrangementer og aktiviteter
For at vi kan tiltrække sportslige skiløbere, skal der være attraktive tilbud i klubberne
Målsætninger i perioden:
- Konkurrence og træningsformer skal være udformet med henblik på at tiltrække og fastholde sportslige skiløbere
- Det skal ske gennem øget fokus på rekruttering og fastholdelse af frivillige i klubberne
- Der skal afvikles flere FIS løb, der skal laves flere aldersrelevante konkurrencer og der skal etableres en ”Suunto Cup” på Sjælland
4. Træneren
Træneren/instruktøren/lederen er en rollemodel og den, der typisk viderebringer og udlever de principper, som ligger til grund for vores sport
Målsætninger i perioden:
- Alle trænere/instruktører/ledere skal kende ATK og benytte sig af det som et princip
- Aktiviteter i klubberne skal både omfavne dem som vil konkurrere og dem, som vil være aktive
- Der skal altid fokuseres på holdet fremfor individet
- Der skal være etableret et internationalt samarbejde med andre lande med henblik på trænerudvikling
- Der skal være tiltag i gang for at få overført kompetence fra topnationerne med henblik på skiforbedrende aktiviteter
- Der skal være kompetent trænerkompetence til stede i minimum de 11 udviklingsklubber
5. Oplæring og uddannelse
Oplæring og uddannelse er centralt, for at man kan udvikle sig til en sportslig skiløber
Målsætninger i perioden:
- Der skal være et kursustilbud til trænere/instruktører/ledere om ATK og udviklingsmodel
- Der skal være faglige samarbejder med DIF og udenlandske skiforbund omkring uddannelse
6. Kommunikation
Kommunikation er centralt, for at vi kan nå vores mål, især ift. rekruttering
Målsætninger i perioden:
- Det skal være almindeligt kendt at man kan gå til ski i Danmark
- Al kommunikation skal være baseret på åbenhed og dialog og med tæt samarbejde med klubberne og kraftcentrene
7. Økonomiske rammer
De økonomiske rammer sætter barren for udviklingen af vores sport. Men i samarbejde og med klare mål, kan vi få mere skisport for pengene.
Målsætninger i perioden:
- Der skal arbejdes for at udvide den samlede økonomi ved at gøre DSkiF mere aktiv for erhvervslivet og ved at søge mest mulig ekstern støtte
- Vores indtægtsplatform via DIF, FIS, IBU og klubberne skal konsolideres ved at eksekvere på planerne i strategiaftalen med DIF
- Det øgede fokus på rekruttering skal resultere i en udvidelse af økonomien
- De økonomiske rammer der er til rådighed skal bruges på at udvikle sporten med fokus på at udøverne har mulighed for at dyrke sin sport og udvikle sit talent
8. Internationalt arbejde
Det internationale arbejde er med til at sikre de bedste muligheder for at dyrke skisport i et land som vores uden sne og bjerge.
Målsætninger i perioden:
- Vi skal forbedre mulighederne for at dyrke vores sport ved samarbejder med udenlandske skiforbund og derved sikre bedre vilkår for den enkelte skiløber
- Vi skal bruge vores kontakter og muligheder i det internationale miljø til at skabe et kompetenceløft på alle områder og søge størst mulig indflydelse
- Vi skal give klubberne bedre viden og mulighed for erfaringsudveksling gennem vores kontakter
- Klubberne skal sikres bedre muligheder for at udøve deres virke på destinationerne
- Vi skal samarbejde med andre nationer som os for at skabe synergi og effektivitet i udviklingsarbejdet
9. Samarbejde
Det er vigtigt at vi har retningslinjer for vores arbejde, især når en stor del af vores udvikling sikres af frivilligt arbejde. Skiglæde er det grundlæggende, som binder os sammen og for at holde fast i den, har vi behov for regler.
Målsætninger i perioden:
- DSkiFs værdier og holdninger skal være kendt og ligge til grund for alt det arbejde, der udføres af både ansatte og frivillige
- DSkiFs love og regler skal være kendt og ligge til grund for alt arbejde
- Den rollefordeling der er defineret i game plan skal følges, for at undgå konflikter
- Vi skal forholde os klart og tydeligt til områder som doping, abuse & harassment osv.
- Vi skal have en klar politik omkring ernæring og kost (spiseforstyrrelser)
- Skisporten skal være inkluderende ift alder, niveau, køn, social- og kulturel baggrund, seksuel orientering, funktionsevne og økonomisk formåen
Løberens udviklingsmodel
Metoden
For hvert udviklingstrin vil vi beskrive de overordnede rammer samt disciplinspecifikke forhold, som er vigtige for at vi kan udvikle skisporten sammen. Der vil være forskel på detaljeringsgraden i de forskellige dele, afhængig af hvor der er størst behov for at beskrive rammerne. Dette arbejde er udført i to trin:
Et politisk/fagligt grundarbejde fra DSkiF samt et supplerende arbejde sammen med de klubber, der havde interesse i at deltage.
Grundlæggende for alle udviklingstrin er målsætningen om flere, bedre, gladere.
Aktiv/konkurrere livet ud
–ski er en primær sport som man vil blive ved med at dyrke
Dette er en voksende målgruppe, som skiforbundet i samarbejde med klubberne skal videreudvikle koncepter til at få ind i klubberne og fastholde dem med tilbud om træning, udviklingsprogrammer, relevante konkurrencer –nationalt og internationalt.
Skiforbundet skal udvikle koncepter sådan at aktive i alle aldre og aktivitetsniveau kan få tilbud gennem organiseret skiløb i klubben.
Her handler det både om fastholdelse af løbere og her er DDS relevant iftbåde teknikkurser og instruktøruddannelserne, såvel som Vasaløbet, for rekruttering af nye medlemmer.
Skiklubberne skal have tilbud til både den som bare vil være aktiv på ski og den som vil konkurrere livet ud.
Hvordan fastholder man medlemmer på det her niveau?
Klubber | Kraftcenter | DSkiF |
Rekruttering: | Klubudvikling med fokus på fastholdelse og rekruttering. | |
Træning: | Opfordre konkurrenceløbere, der har besluttet dig for at stoppe til at undersøge mulighederne på det her trin i deres klub. | Udbyde træner- og instruktøruddannelser både sne & barmark. |
Samarbejde med andre idrætter: | Hjælp til samarbejder med andre forbund. |
Træn for at vinde
-her er vi på højt sportsligt niveau niveau og formålet med træningen er at vinde eller avancere i placeringer løbende. Deltagelse i internationale konkurrencer er vejen frem og der sigtes mod OL, Universiade, VM, Europa-og World Cup.
Der skal kontinuerligt udvikles på teknik, fysik osv., så det er nødvendigt med en udviklingsorienteret indstilling også på dette niveau. Holdet er fortsat et bærende element.
National elite: Udtagelse af A-landshold foretages i kraftcentrene og bør overvejende være baseret på objektive kriterier (FIS/IBU point, testresultater, rankingosv.)
Hensynet til holdene, at fungere som rollemodeller osv. kan dog have indflydelse på endelig udtagelse. Disse hensyn defineres af kraftcentrene, landstrænere og talenttrænere i samråd med skiforbundet.
Vi operer også med begrebet ”international elite”, som i udgangspunktet håndteres af skiforbundet. International elite defineres som atleter, der har placeret sig i Top-30 i World Cup eller VM. Her henter DSkiF ekstern rådgivning fra DIF/andre forbund/internationale skiforbund.
Danmarks SkiforbundElitedelen af vores sport er tæt forbundet med DIF. Der sondres mellem national og international elite, Dskif´sbestyrelse fastlægger kriterierne for international elite. Derfor varetages elitedelen (international elite) af DSkiF, i samarbejde med de klubber, som har eliteløbere. Udviklingen af dette trin sker i tråd med DSkiFs elitestrategi. DSkiF sørger for kontakt til klub/kraftcenter og løber omkring praktiske forhold. Støtte tildeles ligeledes fra DSkiF |
↔ |
Skiklubben(Her har DSkiFansvaret for løbere klassificeret som international elite), men klubben/kraftcentret, hvor løberen hører til indgår i samarbejdet, men ikke med beslutnings-eller finansiel kompetence. Kraftcentrene forventes at håndtere løbere, som er national elite –både med beslutnings-og finansiel kompetence ud fra retningslinier vedtaget af Dskif. |
Klubber | Kraftcenter | DSkiF |
Rekruttering: | Opfordre atleter til at blive i sporten og træne, for at komme op på det her niveau. | Synlighed af atleter på det her niveau, på egne og eksterne platforme, for at rekruttere nye. Og skabe motivationen for at nå op på det her niveau. |
Træning: | Udførende og sammen med DSkiF, ansvarlig for eliten pba. rammeaftalen med DSkiF på sne og barmark (fysisk træning). | Vedligeholde elitepolitik, og elitestrategi, med fokus på organisering af talent og elitearbejde. |
Udtagelser: | Udtagelse af alle landshold. | Behandle og godkende udtagelseskriterier til deltagelse i EYOF, UOL & OL, til endelig godkendelse i DIF (NOC). |
Økonomi: | Fordele økonomiske ressourcer indenfor de aftalte ansvarsområder. | Tildeling af støtte iht. rammeaftalen og opfølgning. |
Træn for at Konkurrere
–seriøs konkurrencetræning
Her har man besluttet sig for at dyrke sporten seriøst. Her træner man for at deltage i konkurrencer og man har valgt disciplin, ligesom man prioriterer skiløbet højt. Her vil der også være strukturerede hold, for det meste med udtagelseskriterier og klare retningslinjer for deltagelse. Fokus vil for konkurrenceskiløberen være fokus på at lære og udvikle sig gennem konkurrencer. Træning vil være således være tilrettelagt mod konkurrencer. Trænerne skal besidde et højt fagligt niveau.
Der stiles mod konkurrencer på FIS, IBU, DM, JVM, EYOF og YOG niveau.
Her vil der være et objektivt kriterie, f.eks. fysisk test eller point –sammen med trænerens vurdering.
Udtagelse af atleter til konkurrencer på FIS/IBU-niveau, kontinental cups, worldcup, JVM og VM udtages af kraftcentrene –løbere til JVM og VM udtages af kraftcentre i samråd med skiforbundets sportslige ansvarlige/sportschef.
Endelig indstilling til udtagelse til Olympiske events (EYOF, YOG og OL) laves af skiforbundets bestyrelse på baggrund af indstilling fra KC til DIF, som forestår den endelige udtagelse.
Danmarks SkiforbundHjælper klubberne med at udvikle værktøjer til konkurrencetræning af sportslig skiløbere i tråd med internationale erfaringer og det politiske grundlag. Samarbejder med skiforbund fra andre lande, for at man kan træne på større hold (varierer fra disciplin til disciplin). Rammer så man kan kombinere skiløb og uddannelse Der udtages hold i tråd med DSkiFselitestrategi, når atleten minimum har nået FIS alderen i sin disciplin. |
↔ |
SkiklubbenMen det er i skiklubben og på dette niveau typisk i kraftcentret selve træningen sker. Alternativt sker det på internationale hold. Hold udtages i samarbejde og i tråd med DSkiF´stalent og elitestrategi. DDS uddanner trænere til klubberne, som står for træningen i klubberne. |
Klubber | Kraftcenter | DSkiF |
Rekruttering: | Udtagelse af alle landshold i tråd med gældende politikker. | Synlighed omkring atleter og hold på det her niveau på egne og eksterne platforme. |
Træning: | Etablere og drive nationalt træningsmiljø på tværs af klubberne i henhold til DSkiF Code of Conduct, grundlag for god ledelse og Anti Doping regulativer (nat & int.), reguleret af rammeaftalen, og DSkiF elitepolitik og elitestrategi | Udbyde træner og instruktør uddannelser (sne & barmark) som understøtter træningen i KC. |
Udtagelser: | Udarbejdelse og godkendelse af udtagelseskriterier til deltagelse i børne FIS løb med deltager begrænsning, JVM, WSC. | Samarbejde med DIF omkring udtagelseskriterier. |
Økonomi: | Sikre ekstern finansiering via Kraftcenter-sponsorer. | Forbundssponsorer, herunder samarbejdsaftaler med udstyrsproducenter. |
Træn for træne/uddanne
–her deltager man i et trænings set-up
På dette trin har man taget en beslutning om at man gerne vil deltage i struktureret træning og træningen bliver intensiveret. Man vi typisk deltage i et struktureret og disciplinspecifikt trænings-eller uddannelses set-up i en klub, kraftcenter eller i DDS.
Her kommer princippet om at vi er inkluderende især i spil. Vi er en lille sport i Danmark og vil hellere åbne op end udelukke. På det her indledende niveau ift. at træne, vil vi gerne sikre at alle har mulighed for at deltage. Man vil stifte bekendtskab med et talentudviklings set-up og lære hvordan man kan udvikle sig videre i sporten.
Den store del af talentudviklingen er outsourcet til kraftcentrene.
De tre kraftcentre er generelt interesserede i, at så mange som muligt får mulighed for at træne endnu mere med deres skiløb, så højt kvalificeret, som det er muligt at tilbyde dette. Der vil i de enkelte kraftcentre dog være forventninger om en minimum træningsindsats på ski, fysik form samt at leve op til holdenes Code of Conductfor at kunne deltage på kraftcenterholdenes træningstilbud.
Det er forventningen, at der samarbejdes og findes synergierpå tværs af kraftcentrene og dermed disciplinerne.
Landshold udtages på næste trin (træne for at konkurrere)
Danmarks SkiforbundPå dette niveau er talentudviklingen outsourcet til kraftcentre. DSkiFhjælper klubberne/KC med at udvikle værktøjer til løbende træning af sportsligeeskiløbere i tråd med internationale erfaringer, skiforbundets aldersrelaterede træningskoncept samt det politiske grundlag, herunder principper for udtagelse af hold. |
↔ |
SkiklubbenMen det er i skiklubben/kraftcentret selve træningen sker. DDS uddanner instruktører til klubberne. Der kan naturligvis ansættes og anvendes trænere og instruktører med relevant erfaring og baggrund f.eks. fra andre skiforbund, men de skal arbejde efter skiforbundets aldersrelaterede træningskoncept og retningslinjer, hvis de f.eks. arbejder for et kraftcenter, som modtager midler fra skiforbundet. |
Klubber | Kraftcenter | DSkiF |
Rekruttering: | Synlighed omkring kraftcenter atleter og resultater, for at opfordre til at deltage. | Synlighed omkring atleter og hold på det her niveau på egne og eksterne platforme. |
Træning: Støtte det nationale træningstilbud i kraftcenteret. | Inspiration til klubbernes afholdelse klub/teamtræning. Etablere og drive nationalt træningsmiljø på tværs af klubberne i henhold til DSkiF Code of Conduct, grundlag for god ledelse og Anti Doping regulativer (nat & int.), reguleret af rammeaftalen, og DSkiF elitepolitik og elitestrategi. | Vedligeholde elitepolitik, og elitestrategi, med fokus på organisering af talent og elitearbejde. |
Udtagelse: Indstille løbere til udvalgte hold i Kraftcentre | Udtage atleter til udvalgte hold. Rådgivning omkring atleternes sæson planer, udstyr, skole, uddannelse etc. | Støtte og hjælpe ifm udtagelser, for at sikre at det foregår i tråd med elitestrategi, rammeaftaler med KC og andre relevante retningslinjer. Støtte til Team Danmark skole kontakter. Administrere og ansvarlig ift. Team Danmark ungdomsuddannelses godkendelser. |
Konkurrencer: Støtte op omkring konkurrencer og mesterskaber. Arrangere klubture med fokus på deltagelse i nationale mesterskaber. | Afvikle nationale konkurrencer. Afvikle internationale konkurrencer. | Formidle information om afviklingen af de nationale konkurrencer. Samarbejde med internationale forbund omkring internationale konkurrencer. FIS og IBU licenser |
Økonomi: Støtte kraftcenter med det aftalte bidrag pr. klub samt yde støtte til udvalgte atleter ihht klubbens retningslinjer. Sparre med udøver omkring personlige sponsorer | Fordele økonomiske ressourcer indenfor de aftalte ansvarsområder. Sikre ekstern finansiering via Kraftcenter-sponsorer. | Tildeling af støtte iht. rammeaftalen og opfølgning. Forbundssponsorer, herunder samarbejdsaftaler med udstyrsproducenter. |
Retningslinjer: Støtte op omkring de gældende retningslinjer på området. | Udarbejdelse af rammeaftale for Kraftcentre, og sikre overholdelse af rammeaftalen. Ansvarlig for fælles identitet (holdtøj osv.). |
Lær at træne/uddanne
–her træner man med i en klub for at lære at træne
Her på næste trin er fokus på de samme tre grundlæggende faktorer: skiglæde, undervisning og fysisk træning. Det gælder både når vi taler træning og uddannelse. Man vil typisk her stifte bekendtskab med et trænings set-up i en klub og prøve at være med, for at finde ud af om det er noget man vil fortsætte med. Man vil også her forbedre sine skitekniske færdigheder.
Skiglæde
På det her trin møder løberne struktureret træning for første gang og her er det især vigtigt at holde fast i skiglæden, specielt når det gælder børn. Det er også vigtigt at følge op på den grundlæggende politiske holdning, at holdet går forud for individet.
For de skiløbere, som senere vælger deltagelse på mere strukturerede hold i kraftcenterregi, bliver man på dette trin forberedt til at have en træningsfokus på ”næste trin”. Det er her man gøres klar til at kunne klare kravene for at komme med på disse hold.
Det er bevist at man, selvom det er en individuel sport, opnår bedst resultat ved at dyrke holdånden. Derfor er det vigtigt på det her trin i udviklingsmodellen, at etablere holdånden og lære, især børn, at man træner som et hold og at opfordre til at dele skiglæden med holdet.
Skiglæde er også vigtig, når vi taler om uddannelsesrettede hold. Det er lettere at lære, når man har skiglæden i centrum.
Det er vigtigt for løbere som træner til konkurrencer, at der på dette trin er hovedfokus på træning frem for konkurrencedeltagelse. Deltagelse i konkurrencer skal ikke have fokus på resultatet, men på udvikling af kompetencer –samt, at det skal være sjovt.
Undervisning
På det her trin lærer man at modtage træning/undervisning. Det har vist sig at det er gavnligt for at skabe helstøbte skiløbere at fokusere på varieret træning/undervisning. Dvs. at introducere forskellige discipliner og måder at træne, så man ikke bliver træt af ensformig træning/undervisning. For børn er erfaringen at træningen skal leges ind.
Fysisk træning
Fysisk træning er så vigtig en del af det at blive bedre på ski, at det er relevant allerede her på det første trin i løberens træning at introducere vigtigheden. Det er på dette trin man skal lære vigtigheden og basale værktøjer for, hvordan man træner fysisk, både som hold, men også selv, hvis man ikke har mulighed for at deltage i holdtræning pga. geografi el lign.
Balance, koordination og smidighed er afgørende at opbygge på dette trin og er universelle færdigheder, som løberen vil have glæde af resten af sit aktive liv.
Danmarks SkiforbundHjælper klubberne med at udvikle værktøjer til at man kan prøve træning af. Skiforbundet skal stille værktøjer og koncepter til rådighed for klubber, instruktører og trænere som baserer sig på skiforbundets ATK (Aldersbestemt Trænings Koncept) DDS er DSkiFsuddannelsesdel og det er igennem DDS der uddannes trænere og instruktører. |
↔ |
SkiklubbenDet er i skiklubben eller i skiklubberne i samarbejde, at selve træningen foregår. Mange klubber har træningsture af kortere varighed, så man kan snuse til træning og se om det er noget for en. DDS har ligeledes ture, hvor man kan snuse til deres uddannelses set-up og se om det er noget for en. |
Klubber | Kraftcenter | DSkiF |
Rekruttering: | Skabe synlighed omkring deltagelse på hold. Kraftcenteret fastsætter træningsprincipperne indenfor egen disciplin og vejleder klubberne for at skabe en rød tråd i træningen. | Skabe synlighed omkring deltagelse på hold. Udbyde instruktør & træner uddannelse samt efteruddannelser |
Træning: | Koordinering af træningsmiljø på tværs af klubber. | Opdatering og vedligeholdelse af ATK. Samt sørge for ATK efteruddannelser. |
Elitepolitik: | Høringspart ift. udarbejdelsen af DSkiF elitepolitik og strategi. | Udarbejde elitepolitik og strategi. |
FUNdament
–her skabes fundamentet for en sportslig skiløber
Fundamentet for at blive bedre på ski er primært tre ting: skiglæde, undervisning og fysisk træning. Derfor er det de tre ting vi fokuserer på, når vi udvikler løberen videre fra den aktive start. Vi vælger, at vi på dette trin udelukkende ser på skiløbere, som har overstået aktiv start, der er ikke nogen aldersdimension i definitionen, så det kan være alt fra yngste til ældste skiløber.
Skiglæde
Vi er fælles om passionen for skiløb og uanset alder og niveau, så er det vigtigt at glæden er med. V i skal huske, hvad der bringer os sammen. Når man er medlem af en skiklub, er set sociale aspekt i centrum uanset alder og det er vigtigt, for at man udvikler sig som skiløber.
Undervisning og træning
Hvis man skal blive bedre på ski, er undervisning og træning selvfølgelig nøglen. Forskellen mellem at være på skiferie, som
man selv arrangerer og at være på en skiklubtur eller en træningstur er, at undervisning og træning indgår som et naturligt element.
Den Danske Skiskole er Danmarks Skiforbunds undervisningsdel, her uddannes instruktører og trænere, som underviser skiklubbernes medlemmer. DDS holder et højt international niveau og er garant for, at der undervises efter de nyeste principper. Trænere og instruktører skal på dette trin levere varieret og alsidig instruktion og træning (ingen specialisering).
Både på sne og til barmark skal der trænes grundlæggende bevægelsesmønstre og for børn skal træning og instruktion være situations-og opgavestyret med begrænset instruktion.
Fysisk træning
Når man dyrker skiløb som en sport, er det vigtigt at holde sig i form hele året. Hos skiklubberne kan man gå til ski. Dvs. at skiløb er den primære sport, men at man dyrker fysisk træning af forskellig art hele året, for at holde sig i optimal form. Det kalder vi Ski365. Det kan være rulleski, mountainbike, trampolin, klatring, traditionel skigymnastik og en række andre træningsformer, som træner de grundlæggende bevægelsesmønstre på ski, som både skaber fysisk form og samtidig glæde.
For de skiløbere, som senere vælger deltagelse på mere strukturerede hold i kraftcenterregi, bliver man på dette trin forberedt til at have en træningsfokus på ”næste trin”. Det er her man gøres klar til at kunne klare kravene for at komme med på disse hold.
Det er bevist at man, selvom det er en individuel sport, opnår bedst resultat ved at dyrke holdånden. Derfor er det vigtigt på det her trin i udviklingsmodellen, at etablere holdånden og lære, især børn, at man træner som et hold og at opfordre til at dele skiglæden med holdet.
Skiglæde er også vigtig, når vi taler om uddannelsesrettede hold. Det er lettere at lære, når man har skiglæden i centrum.
Det er vigtigt for løbere som træner til konkurrencer, at der på dette trin er hovedfokus på træning frem for konkurrencedeltagelse. Deltagelse i konkurrencer skal ikke have fokus på resultatet, men på udvikling af kompetencer –samt, at det skal være sjovt.
Undervisning
På det her trin lærer man at modtage træning/undervisning. Det har vist sig at det er gavnligt for at skabe helstøbte skiløbere at fokusere på varieret træning/undervisning. Dvs. at introducere forskellige discipliner og måder at træne, så man ikke bliver træt af ensformig træning/undervisning. For børn er erfaringen at træningen skal leges ind.
Fysisk træning
Fysisk træning er så vigtig en del af det at blive bedre på ski, at det er relevant allerede her på det første trin i løberens træning at introducere vigtigheden. Det er på dette trin man skal lære vigtigheden og basale værktøjer for, hvordan man træner fysisk, både som hold, men også selv, hvis man ikke har mulighed for at deltage i holdtræning pga. geografi el lign.
Balance, koordination og smidighed er afgørende at opbygge på dette trin og er universelle færdigheder, som løberen vil have glæde af resten af sit aktive liv.
Danmarks SkiforbundHjælper klubberne med at udvikle værktøjer til at skabe FUNdamentetfor en sportslig skiløber. F.eks. ATK, som er en udførlig instruktion til alle, der har med ungdom og talentudvikling at gøre. En instruktion der beskriver, hvordan en atlet udvikler sig, fra de starter i klubben som barn og frem til en karriere som voksne landsholdsløbere.Målet med ATK er at skabe en rød tråd i klubbens børne-og ungdomsarbejde til glæde for både bredde og elite. |
↔ |
SkiklubbenDet er i klubben selve træningen sker, det er her man går til ski. Erfaringen siger at de klubber, der har aktiviteter hele året er de klubber som tiltrækker flest medlemmer, derfor er værktøjskassen til klubberne baseret på aktiviteter både i og udenfor skisæsonen. Dvs. både på sne og uden sne. DDS uddanner klubbernes instruktører og trænere både til aktiviteter på sne og uden sne. |
Klubber | Kraftenter | DSkiF |
Rekruttering: | Inspirere til at gå til ski i en klub, ved at skabe bred synlighed omkring holdene, hvor muligt | Udbrede kendskab til konceptet ”gå til ski” på egne og eksterne platforme. |
Træning: | | |
Konkurrencer: | | Initiativ, hjælp og inspiration til konkurrence set-up |
Uddannelse: | Uddanne og efteruddanne trænerne der er tilknyttet kraftcentrene | Udbyde instruktør & træner uddannelser |
Text | Text |
Aktiv start
–her stifter man for først gang bekendtskab med ski som en sport men er endnu ikke begyndt at dyrke skiløb som konkurrence
Vi ser skiløb som en sport og vi henvender os primært til skiløbere som gerne vil blive bedre på ski. Samtidig ser vi skiløb som en sport, som man kan have glæde af hele livet.
Danmarks Skiforbund og skiklubberne udvikler i fællesskab tilbud, som hjælper skiløbere med at dygtiggøre sig. Det betyder atrekrutteringsindsatsen for at skaffe nye medlemmer til klubberne netop henvender sig til skiløbere, som gerne vil blive bedretil at stå på ski.
Hovedbudskaber til rekruttering af nye medlemmer kunne være:
- Boostdit skiløb
- Gå til ski
- Aktiviteter i klubben hele året
- Hygge og sammenhold for hele familien
Det er vigtigt at tonen i kommunikation med potentielle medlemmer og nye medlemmer er inkluderende, således at man ikke føleratdet er et lukket miljø, som det er svært at blive en del af. Skiglæden og ønsket om dygtiggørelse er det man er fælles om, ogdet skal selvfølgelig skinne igennem i al kommunikation. Formålet er at skabe et inkluderende miljø, hvor der dyrkes skiglæde, som varer hele livet = flere, bedre, gladere.
Målet er at være 16.000 medlemmer ved udgangen af 2021 –dette svarer til en vækst på 4.000 medlemmer i forhold til strategiperiodens start i 2017. Væksten skal ske ved en kombination af øget tilgang samt en bedre evne til at fastholde medlemmerne i længere tid.
Danmarks SkiforbundHjælper klubberne med at udvikle værktøjer til rekruttering af nye medlemmer, baseret på klubbernes behov samt DSkiFs politiske grundlag. |
↔ |
SkiklubbenDet er i skiklubben selve rekrutteringen sker og der er rig mulighed for at erfaringsudveksle mellem klubberne, bla. i arbejdsgrupper i Danmarks Skiforbund. Erfaringen siger at de klubber, der har aktiviteter hele året er de klubber som tiltrækker flest medlemmer, derfor er værktøjskassen til klubberne baseret på aktiviteter både i og udenfor skisæsonen. |
Eksempler på indhold i værktøjskasse til rekruttering og fastholdelse
Skiforbundet skal udvikle følgende indhold i værktøjskassen til klubbernes arbejde med at øge medlemstallet:
- Kommunikation–inspiration og hjælp til anvendelse af platforme, sociale medier samt overordnet kommunikation, der synliggør skiklubberne og de tilbud, der er i klubberne
- Tilbud til medlemmerne –hvilke tilbud skal klubberne have i tillæg til årets skiture? Skiforbundet skal hjælpe med
- Inspirationsmøder –i klubben, temamøder, klubber på tværs
- Uddannelse af trænere og ledere
- Viden om tilbud, der virker/ikke virker
- Viden om, hvad klubber, der lykkes gør konkret –samt, hvordan andre klubber kan kopiere dette
- Materiel –rulleski, rulleskøjter, porte til rulleskøjter osv.
- Faciliteter og funding–inspiration til at etablere faciliteter, som gør det muligt at gå til ski og træne hele året (Jib, trampolin, kunstigt underlag osv.) samt hjælp til at finde finansiering
Klubber | Kraftcenter | DSkiF |
Rekruttering: | Inspirere til at blive medlem af en klub, ved at skabe bred synlighed omkring holdene, hvor muligt. | DSkiF skaber synlighed omkring klubber på egne og eksterne platforme. |
Tilbud: | Mener ikke at Kraftcenter har en berettigelse på det her begynderniveau (ud over synlighed). | Værktøjskasse med træningstilbud og best practice fokuseret på aktiv start og helårsaktiviteter. |
Skolesamarbejde: | Understøtte lokale skolesamarbejder ved at skabe synlighed omkring hold i medlemsklubbernes nærområde | Skabe koncepter til skole- og kommunesamarbejder med udgangspunkt i klubberne samt rådgivning til kommunesamarbejder. |
Tværidrætslige samarbejder: | Skabe koncepter til samarbejde på tværs af idrætter. |
Anden idræt
–skiløbet fører til andre idrætter
Ski 365 omfatter jo mange andre idrætter end skiløb og når man snuser til andet, bliver man inspireret til at dyrke det i større omfang. Samarbejder med andre idrætter er oplagt og en vigtig del af vores sport, som jo primært foregår om vinteren.
Her vil vi gerne tale med klubberne om, hvad der ville være relevant for dem at arbejde med.