Om World Snow Day

FIS World Snow Day er en årlig tilbagevende begivenhed, der oprettet af det internationale skiforbund (FIS), for gøre en ekstra indsats for, at endnu flere børn og unge i alderen 4-14 år får en fantastisk dag på ski og bliver fascineret af skisporten. I 2018 arrangeres der mere end 500 events i 39 lande.

FIS World Snow Day på Vallåsen søndag den 20. januar arrangeres i fællesskab af Danmarks Skiforbund, Skiklub Hareskoven og Vallåsen/Branäs Gruppen samt med instruktører fra andre skiklubber på Sjælland.

Det er andet år i træk, der afvikles en gratis dag på ski for børn, på Vallåsen i Sydsverige, kun 1,5 times kørsel fra København, og efter sidste års succes med mange deltagende børn gælder vi os til at gentage FIS World Snow Day.

Denne fantastiske dag, som åbner en helt ny verden for børn og unge med skiløb og snowboard, indeholder skileje, undervisning og liftkort for alle børn og unge fra 4 til 15 år, og på Vallåsen er det hele gratis for deltagerne i denne aldersgruppe. Voksne (16+) kan også deltage på dagen med mulighed for tilkøb af liftkort og skileje, hvilket sker ved fælles tilmelding på vores medlemsportal. Det vil også være muligt for alle deltagere, at tilkøbe transport med bus.

Vallåsen har en lang tradition for danske skigæster, hvor nogle står på ski for første gang, og andre deltager f.eks. hver fredag aften på Skiklubben Hareskovs ”Aftenski på Vallåsen” med alminelig tekniktræning, porttræning, freestyle eller snowboard.

Læs mere og tilmeld dig her