Vestcup 2018 9. afdeling i Ebeltoft – ”Stabelhøjløbet”

Location

Ebeltoft

Date & Time

september 8, 2018 - september 8, 2018 01:00 PM - 04:00 PM

Save event to calendar

Ebeltoft Skiklub har hermed fornøjelsen af at invitere til Stabelhøjløbet, som er årets 9. afdeling i Vestcuppen.

Med en småkuperet ud-hjem-løjpe (3,0 km, ca. 10 m højdeforskel), afsluttet med et ”final climb” (1,7 km, 87 m stigning) til toppen af Mols Bjerge, er Stabelhøjløbet Vestcuppens bjergetappe. Fordi målet ligger på toppen af ruten, er der ingen ”vilde” nedkørsler. Ruten følger svagt trafikerede veje med god asfalt.

Der vil være start og nummer udlevering fra Krydset mellem Vråvej og Dyrhøjvej (for placering se kort). Numre kan afhentes fra kl 12:15.

Der løbes så mange omgange à 3,0 km, som kan nås på 45 minutter, hvorefter man sendes ud på 1,7 km ”klatring” (87 m stigning, dvs. 5,1 % i gennemsnit) til mål.

Efter målgang ved Stabelhøjenes P-plads, vil der blive budt på mad og forfriskninger på adressen Porskærvej 60 (”søhuset”) i Agri (Fra mål: Kør 500 m mod syd. Adressen ligger på venstre side af vejen. Der er parkeringsmuligheder på engen på højre side af vejen).

Hvis man efter målgang skal ned til startområdet, giver vi gerne et lift. Hvis man vælger at rulle de 1,7 km ned ad bakken, skal man være meget forsigtig med nedkørslen det første stykke ned fra Stabelhøjene. Er man på speedski, skal man tage skiene af og gå det øverste, stejle stykke! Da der er begrænsede P-forhold ved startområdet, opfordrer vi til, at man parkerer ved målområdet inden start (så slipper man også for at skulle ned efter løbet – skiftetøj mv. afleveret før start, vil blive kørt op til mål).

Startgebyr: 25 kr (børn gratis).
Tilmelding på Vestcuppens hjemmeside (www.vestcup.dk) senest dagen før. Som nødløsning kan man også tilmelde sig før start.

Kontaktpersoner fra Ebeltoft Skikub: Peter Sunde (20630704, psu@dmu.dk) og Rolf Duedahl (2623 6213, rolf@sport.dk).

Hent invitation og kort her… (pdf)

Tilmeldingen til Vestcup skal ske her.

Læs reglerne for Vestcup her…

Ebeltoft Skiklub har hermed fornøjelsen af at invitere til Stabelhøjløbet, som er årets 9. afdeling i Vestcuppen. Med en småkuperet ud-hjem-løjpe (3,0 km, ca. 10 m højdeforskel), afsluttet med et ”final climb” (1,7 km, 87 m stigning) til toppen af Mols Bjerge, er Stabelhøjløbet Vestcuppens bjergetappe. Fordi målet ligger på toppen af ruten, er der…