Hermed en invitation, til at deltage i 1. afdeling af VestCuppen 2019,som afvikles i Faaborg, lørdag den 4. maj 2019, med start kl. 13 fra Faaborg Skyttecenter.

Vi mødes i klubhuset i Svanninge Bakker, Odensevej 150, 5600 Faaborg kl. 12, og følges ad til startstedet på Johan Rantzausvej.

Løbet afvikles som en rulleskiskydning, start og mål ved Skyttehuset på Johan Rantzausvej. Rulleskiruten er den vi kender, vi ruller ud til Faaborg Gymnasium, via Johan Rantzausvej og Sundagervej, vender i rundkørslen ved gymnasiet og ruller samme vej tilbage til startstedet. Vi ruller over den ” grønneplads ”, der er lagt køreplader af kraftigt plast, og direkte ind i skyttehuset til den anviste standplads, og afgiver vores skud, og vi har vores rulleski på hele tiden. Rulleskiene må gerne tages af ved skydningen, hvis det giver større sikkerhed for den enkelte. Ruten er på 3,3 km, og gennemløbes 5 gange, Ungdomsruten er på 1,5 km og gennemløbes 5 gange. Vi afgiver 4 x 5 skud i Skyttehuset.

Skiskydningen starter kl. 13 .

Vi mødes inden starten i Skyttehuset, hvor reglerne for skydningen gennemgås, og hvor man kan få nogle prøveskud, inden starten på rulleski. Der skydes til faldmål, som vi kender fra skiskydning på sne!
Der startes ud med at løbe rulleski, vi starter med 5 løbere i hvert heat.

Efter løbet er der noget at drikke og spise i klubhuset. Forventet afslutning på dagen kl. 16.00.

Freddy Johansen
Faaborg Ski-og Motionsklub

ps. forhåndstilmelding kan ske på mail fjohan@faaborgvest.dk eller mobil 20765455, samt på www.vestcup.dk