DM Langrend 2020 Nyhedsbrev 2

Posted by: Lene Svanebjerg
Category: Langrend, Nyheder, Rulleski

DM Langrend Nyhedsbrev

Vi nærmer os stille og roligt vinteren, temperaturen i lille Danmark er de seneste uger faldet og der er nu til tider is på ruden når man kommer ud til bilen om morgenen. Det samme gælder i Norge, hvor en første sne allerede er ankommet – spycam-meldingerne fra Gaustablik området beretter om op mod 100 cm samt temperaturer lige under frysepunktet i de kommende uger. Vinteren er ankommet tidligt til Norge (Danskere i Norge kan berette at der i Tromsø, Nordnorge, som ellers typisk først får rigtig sne meget tæt på juleaften, den sidste uge er faldet mere end 100 cm og ligeledes er der i Hesså i Sørlandet også faldet snemængder som sikre daglig træning på ski) – vi håber dette er gode tegn mod den kommende vinters DM.

Overnatning

Situationen med overnatning er fortsat uændret og en fuldt booket fjeldstue udfordre, der sker dog en del koordination på Facebooksiden DM Langrend transport og overnatning, hvilket vi håber, kan løse nogle af udfordringerne.

Har man fortsat ikke fundet noget og har behov, så kontakt kvitåvatn på telefon (+47) 3509 2040 om hytter, deres placering og priser…

Tilmelding til konkurrencerne

Tilmeldingerne triller stille og roligt ind og dagens tal lyder på 7 børn/16 ungdom/45 voksne – husk prisen stiger d. 13. januar

Tilmelding sker på https://my7.raceresult.com/132909/registration?lang=dk hvor deltagerliste, og resultatlister ligeledes vil blive offentliggjort.

På samme side er det også muligt at tilmelde sig den fælles klimavenlige DM BUS, som samtidig er en billig løsning, med afgang fra Holte fredag d. 24. januar og hjemkomst igen søndag d. 2. februar. Bussen er allerede nu ca. halvt fuld.

Ski-leg, træning og instruktion for all:

Som vi tidligere berettede ville de yngste børn blive taget godt om af Laura og Silja, mens Asbjørn Boye tager sig af gruppen 8-12 år frem til onsdag, så mon ikke de skal nå at få trænet godt i dagene op mod langdistancen, børn som deltager i DM træner selvfølgelig gratis med.

Anne Rye Madsen er hoved-koordinator på at få samlet et stærkt hold af instruktører til tirsdagen og torsdagens tekniske indspark for voksne, hvor alle som har tilmeldt sig hele ugens strabadser kan deltage gratis, øvrige må slippe det 100 kr. pr træning.

Grønlænderne har igen i år kursus i ungdomstræning denne gang for de lidt ældre og vil tage sig godt af denne gruppe på torsdagens instruktion.

Mikael Jacobsen har som tidligere også gode aktiviteter før børnene klar så mon ikke der skal laves lidt bål-mad og drikkes lidt kakao i sneen måske tilmed med en pandelampe til at oplyse natten. J

Vi har fået tilsagn til at der i stil med sidste år vil blive opstillet en Ski-cross bane til leg og træning i starten af ugen. Herudover arbejdes der på igen i år at fremskaffe et antal Biathlon-våben så ”skydebanen” i kælderen endnu engang kan blive oprettet.

Udover de sportslige aktiviteter bliver der selvfølgelig tid til socialt samvær under måltider, præmieoverrækkelse, instruktion og andre sjove aktiviteter.

Ansøgninger:

Har du en god ide til aktivitet som du ønsker at stå i spidsen for så sig til enten før eller under DM ugen J

Synes du det kunne være spændende at hjælpe med at afmærke løjpe og i den forbindelse komme ud at fræse på en snescooter – så er det nu du skal melde dig – der er to frie pladser.

 

Læge søges! – Funkionen er tilkald og ikke en funktion som skal ydes 24-7.

Genopslag J

Lektie-cafeen har i mange år været et argument for at mange børn kunne få fri for skole for at deltage i årets DM – så har du en lille lærer gemt i dig og vil du hjælpe de unge nogle gange i løbet af ugen hører vi gerne fra dig.

 

Lodtrækningspræmier:

Vi skifter lidt kurs på dette punkt, således at der i 2020 kun vil være lodtrækningspræmier til de unger t.o.m. 17 år.

Indtil videre har vi fået positive tilbagemeldinger fra Trimtex, Løberen og Nordic Sport, men der arbejdes på flere.

Sponsorer: