Danmarks Skiforbunds strategiarbejde – Game Plan

Posted by: Lene Svanebjerg
Category: For Skiklubberne, Generel info, Nyheder

Game Plan

for udvikling af dansk skisport

Flere, bedre, gladere

Danmarks Skiforbunds formål er at udvikle skisporten i Danmark, sammen med skiklubberne og andre samarbejdspartnere.

Hvorfor en game plan?

Vi har en overordnet vision, som viser hvor vi gerne vil hen, men vi har brug for en guide til, hvordan vi i fællesskab kommer derhen – en game plan.

Game plan indeholder:

  • Vision og sammenhæng med strategiarbejdet
  • Grundlæggende politiske holdninger og værdier
  • Overordnede målsætninger
  • Skiløberens forskellige udviklingstrin – rollefordeling og disciplinspecifikke forhold

Game Planen definerer, hvem der gør hvad i forholdet til skiforbundets mål og visioner med henblik på at gøre det nemmere, enklere og sjovere at levere en frivillig indsats på alle planer, som understøtter en sportslig udvikling af dansk skisport.

Der har været indkaldt til møde i arbejdsgrupperne for disciplinerne alpint, langrend og Freestyle ski og snowboard, og de første møder har været afholdt. Arbejdsgrupperne for alpin og langrend havde deres første møde på amager den 6. oktober, hvor man gik til sagen med stor flid og der blev debatteret en masse spændende ting. I forbindelse med den store alpine tur til Sölden i efterårsferien har der desuden været afholdt et høringsmøde blandt de deltagende klubber, hvor deres ledere, trænere, atleter samt forældre også blev præsenteret for Game Planen

Freestyle ski og snowboard havde deres første møde i arbejdsgruppen den 23. oktober. Her blev der også bragt en masse spændende punkter til bordet som styregruppen nu skal behandle og indarbejde i GamePlanen til det videre arbejde.

Der er nedsat en styregruppe som har arbejdet med at udforme Game Planen inden der blev indkaldt til møder i arbejdsgrupperne. Styregruppen skal efter den første runde med møder i arbejdsgrupperne behandle de input der er kommet fra grupperne hvorefter næste møderunde i disciplinerne afholdes.

Styregruppen vil afholde deres sidste arbejdsmøde den 28. november, hvorefter der vil blive indsendt en indstilling til bestyrelsen i skiforbundet.

Næste møderække i arbejdsgrupperne er 19.-21. november.

Vil du vide mere om Game Planen så kontakt Henrik Oksholm ho@skiforbund.dk