Christian Borgnæs har skiftet til dansk FIS licens og stiller fremover op for Danmark

Posted by: Lene Svanebjerg
Category: Alpin, Nyheder

Den alpine skiløber Christian Borgnæs har skiftet fra at repræsentere Østrig til fremover at repræsentere Danmark.

I slutningen af maj 2022 godkendte det internationale ski og snowboard forbund (FIS) at Christian Borgnæs kunne skifte nationalitet på sin FIS licens og fremover stille til start for Danmark.

Christian (26 år) blev i 2020 østrigsk mester i storslalom, og to gange i karrieren har han kørt sig til World Cup-point i samme disciplin. Han har levet hele sit liv i Østrig, men han har på grund af sin danske far et dobbelt statsborgerskab. Fremover vil Christian være tilknyttet et privat hold, der ifølge Borgnæs vil bestå af atleter med “et forholdsvis højt niveau”. Han forklarer, at holdets kvalitet svarer til kvaliteten på Østrigs og Italiens World Cup-hold.

Den Danske Skiskoles kursus i forårskurset i Hintertux fik DDS’ kursister og uddannere fornøjelsen af at køre sammen med ham. Dét var vildt inspirerende og en kæmpe oplevelse for deltagerne.

Velkomme Christian, vi glæder os til at følge dig

De østrigske aviser Kronen Zeitung  og Kurir har skrevet om Christians skifte.