Brug Facebook til sociale klubaktiviteter under corona-nedlukningen

Posted by: Lene Svanebjerg
Category: For Skiklubberne, Generel info, Nyheder

I en tid, hvor I ikke har mulighed for at mødes fysisk i klubben, er der brug for gode alternativer til at være sammen hver for sig. Facebook er et oplagt valg til dette. Hent også andre gode råd og tips til at holde dampen oppe i idrætsforeningerne her.

Vi er mange, der savner at være sammen og have det sjovt med vores klubvenner. Men selvom vi ikke kan ses nede i klubben, så kan vi stadig være sammen – bare hver for sig.
Med sociale digitale lege og quizzer til alle aldre bliver ventetiden kortere.

Hent flere værktøjer her
Corona har påvirket idrætten og foreningslivet hårdt, og det er efterhånden længe siden, vi sidst har kunnet mødes uden restriktioner – og allesammen på én gang.

Vi vil gerne give jer en hjælpende hånd og har derfor samlet en masse inspiration til, hvordan I kan holde dampen oppe i klubben.

Vi håber, det kan hjælpe jer på vej.

  • Tips til videoproduktion
    Facebook er meget velegnet til korte videoer, som I let kan producere selv med fx en mobiltelefon. Få gode råd til at komme i gang.
  • Virtuel træning
    Virtuel træning er en god måde at fastholde kontakten til og engagementet hos jeres medlemmer. Få gode råd her og/eller deltag i vores webinar: GO LIVE og fasthold jeres medlemmer under corona.Webinaret afholdes både onsdag den 24. februar og torsdag den 25. februar.
  • Tips til nye medlemmer
    Udnyt ventetiden til at lave en plan for, hvordan I kan rekruttere nye medlemmer, når I igen kan slå dørene op. Få tips til nye medlemmer
  • Løft kompetencerne i klubben
    Vend corona-ventetiden til noget nyttigt – send jeres trænere på kursus gennem webinarer eller med E-læring.
  • Gode råd til foreningsledelse på afstand
    Vi har samlet en række gode råd til, hvordan I leder jeres forening på afstand.
  • Skab overblik med et årshjul
    Brug den ufrivillige ventetid til at styrke planlægningen og koordineringen i jeres forening. Skab overblik over jeres kommende sæson med et årshjul.I kan fx tage DIF’s e-læringskursus om emnet, eller I kan downloade skabelonen og komme i gang allerede i dag.
  • Hold medlemmerne varme via Facebook
    Facebook er en gave under corona-tiden for mange idrætsforeninger. Få konkrete værktøjer, tips og tricks til, hvordan I kan holde kontakten til jeres medlemmer via udnytte Facebook.