Booking af rulleski

Danmarks Skiforbund råder over et større antal rulleski med tilhørende støvler og stave.

Udstyret kan lånes af danske skiklubber, der ønsker at starte et introduktionsforløb op omkring rulleski, men mangler udstyr. Efterskoler eller andre organisationer, der ønsker at fokusere på skisport har også mulighed for at låne udstyret. Fra juli 2017 skal skoler og institutioner betale for fragt af udstyr.

Udstyret kan indtil videre lånes uden omkostninger. Såfremt udstyret ødelægges under brugt og ødelæggelsen skyldes misbrug eller misligholdelse af det lånte udstyr vil låner blive pålagt at betale for eventuelle reparationer eller indkøb af udstyr.

Administration af rulleskiene varetages af Danmarks Skiforbunds sekretariat.

Der er 40 par rulleski – rulleskiene er delt op i to sæt. 1 sæt med 20 par rulleski til klassisk stil og 1 sæt med 20 par rulleski til fri stil.

Formålet med indkøbet er at udbrede rulleskisporten, både i skiklubberne men også i institutioner, især skoler og efterskoler.

Book rulleski: Ønsker du at booke et sæt rulleski, så send din forespørgsel til klub@skiforbund.dk Af hensyn til levering og afhentning af udstyret skal der, som minimum, være en uge mellem bookingerne.

Forudsætning for lån af udstyret:

  • Der laves en skriftlig låneaftale.
  • Ved modtagelse og afsendelse af udstyret skal låner kontrollere udstyret og underskrive en stykliste. Er der fejl og/eller mangler noteres det og listen returneres til ls@skiforbund.dk. Bemærk, at der opkræves et erstatningsbeløb, hvis udstyret er beskadiget eller er bortkommet, ved returnering.
  • Såfremt udstyret ødelægges, herunder forsvundet udsyr, under brug og ødelæggelsen skyldes misbrug eller misligholdelse af det lånte udstyr vil låner blive pålagt at betale for reparationen eller erstatning af udstyret.
  • Låner skriver et kort referat af forløbet (8-10 linjer) samt illustrerer det med 3-4 billeder i høj opløsning. Poster det i Facebook gruppen dskifrulleski samt sender det til klub@skiforbund.dk.

Nå udstyret bliver brugt trænge det nogle gange til en smule vedligeholdelse. Derfor er der lagt en lille vejledning i kasserne med udstyr: Vedligeholdelse efter daglig brug (pdf)