0 in København
Meld dig ind i en skiklub og bliv bedre til at stå på ski og snowboard

 

 

 

Til:    Danske medier, skiklubber, medlemmer af skiklubber og andre aktører i ski-Danmark                                                                                                                                                                                

Alpint Kraftcenter Danmark indgår ny partneraftale med Audi Danmark

Alpint Kraftcenter Danmark (AKD) og Audi Danmark har indgået en ny partneraftale, der gør Audi Danmark til officiel partner for AKD. Aftalen giver forbedrede muligheder for udfoldelse og sportslig udvikling for ski-Danmark fra og med skisæsonen 2018/19.

Bilmærket Audi er internationalt meget synlige i alpin skisport via sit mangeårige titelsponsorat på World Cup og World Ski Championships og via sit samarbejde med FIS, det Internationale Skiforbund. Audi Danmark har nu løftet sin støtte af dansk alpin skisport til et nyt niveau som officiel partner for AKD og Danmarks Skiforbund.

”Mange danskere sætter pris på at tage på ski, og Audi har længe støttet international skisport. I alpin skisport handler det om at komme hurtigt men sikkert ned igennem et antal porte på stejle pister – og ende foran konkurrenterne ved hjælp af en kombination af teknik og kraft. Det er elementer, som passer godt til Audi. At det foregår i naturen, som vi skal værne om, er i god tråd med Audis fokus på bæredygtighed og lanceringen af 20 nye el- og pluginhybridbiler frem mod 2025. Vi har derudover altid gerne ville støtte mennesker, der arbejder hårdt med at udvikle deres talent, og vi ved, at det kræver meget af de danske landsholdsløbere at konkurrere internationalt i alpin skisport”, siger Morten Friis-Olsen, Head of Marketing hos Audi Danmark.

Samarbejdet har eksisteret i nogle år, og det er et stærkt kvalitetsstempel af aktiviteterne i dansk skisport at have Audi som officiel partner. Det er med til at øge opmærksomheden om sporten, og det øger selvbevidstheden hos talenterne i dansk alpin skisport. Ud over den generelle partneraftale om landsholdet og U16-landsholdet er Christoffer Faarup også Audi ambassadør.

”Når danske landsholdsskiløbere skal finde sne og gode forhold til træning samt deltagelse i internationale konkurrencer – eller hvis man tager afsted med sin skiklub eller på ferie alene – involverer det typisk transport over lange afstande og med meget udstyr. Her er det nemt at se at Audis varemærke med rummelige og sikre biler med quattro-firehjulstræk passer godt ind. Vi er meget tilfredse med partneraftalen”, udtaler Kim Skov Jensen, Kasserer i AKD.

Kenneth Bøggild, Administrationschef i Danmarks Skiforbund, supplerer: ”Jeg er på vegne af den alpine skisport i Danmark rigtig glad for, at det er lykkedes AKD at forny aftalen med Audi, og jeg er sikker på at der er et godt interessefællesskab for fælles aktiviteter fremover. Inden længe åbner der for eksempel en ski- og snowboardbakke på Amager, som gerne skal danne ramme både om sportslige aktiviteter og give en masse danskere mulighed for at stå på ski hele året rundt. Her vil både Danmarks Skiforbund og Audi være med til at skabe gode oplevelser for dem der kigger forbi”.

Den indgåede aftale evalueres årligt med henblik på at skabe forbedringer i samarbejdet. Relevante tilbud som følge af aftalen for medlemmer af skiklubber vil blive kommunikeret gennem skiklubberne i Danmark under Danmarks Skiforbund i den kommende tid. Man kan indtil da finde generel information om Audi Danmark på flg. link: https://www.audi.dk/dk/web/da.html.

Det alpine junior og U16 landshold